|
Tilmeldingen til 2010 løbet er åbnet den 6 april.
Denne gang bliver tilmeldingen med direkte betaling gennem en webshop til gavn for både løbere og arrangører.
STARTAFGIFT:
5,4 km og 10 km: 80 kr. over 14 år og 40 kr. under 14 år
Motion 40 kr for alle.
Sidste frist for forhåndstilmelding er den 5. maj. Herefter kan tilmelding kun ske på løbsdagen mod et ekstragebyr på + kr. 20,00 – KOM I GOD TID
På løbsdagen kan navn ændres mod betaling af 20 kr.
Firmaer kan tilmelde hold via excel ark herunder der fremsendes til Niels Erik Knudsen. Betaling ved bank overførelse til Arbejdernes Landsbank. Kvittering for betaling kan fremsendes.
HOLD:
Deltagere fra firmaer, sportsklubber, foreninger, gader, familier m.m tilmeldes til løbet via link ovenfor. Holdlederen får tilsendt brystnumre til hele holdet før løbet. Firmaer, foreninger eller andre, der stiller op som et hold, kan bruge løbet og dagen til at markere sig overfor løbets øvrige deltagere og tilskuere eller til at lave et socialt arrangement.
Der kan bestilles teltplads til holdet, hvor man kan samles før løbet og lave fælles hygge eller PR efter løbet. Der kan opstilles grill, eller der kan bestilles frokost og drikkevarer. Ved forudbestilling og betaling vil frokosten stå parat, og klar til afhentning i kioskteltet, når alle er tilbage fra løbeturen. Der kan endvidere i begrænset omfang reserveres pladser og bestilles frokost i de store kiosktelte.
Ved bestilling og betaling forud, kan der leveres en frokostmenu bestående af:
En stor sportsbolle med kylling,bacon,salat,tomat og agurk.
2 stk Frugt
1 stk chokolade
1stk vand.
Prisen for denne menu er 65 kr. pr. deltager. Ved bestilling af mindst 10 portioner leveres det hele færdigpakket til firmateltet eller til forhåndsreserverede pladser i kioskteltet.
Øl og vand kan købes.
Klik her for download af liste for bestilling af T-shirt, frokostmenu, teltplads eller reservation af plads i det store kiosktelte
Kontakt Niels Erik Knudsen
Kolding-teltudlejning stiller teltene op og tager dem ned igen. Der afregnes direkte med Kolding Teltudlejning.
|